Mine specialer
Siden 2007 har jeg fordybet mig i det moderne fleksible arbejdsliv. Jeg har en ph.d. i work-life balance fra 2011, og jeg har siden da primært hjulpet ledere, specialister og talenter med at skabe psykologisk indsigt og kapacitet inden for følgende områder:
Stress
For dig handler en stressreaktion typisk ikke om “kun” om overload i form af for mange opgaver og krav, men om noget større og dybere, der knytter sig til din personlighed og dine erfaringer igennem et langt (karriere)liv.
Der er tale om et tveægget sværd, fordi det er nogle af de samme mekanismer, som gør dig exceptionelt dygtig, som samtidig kan spænde ben for dig og få dig gevaldigt på afveje.
En evne til at skubbe sine egne grænser og ignorere personlige behov skal forvaltes med omhu, og jo bedre du kender dig selv og din historie, desto bedre kan du sikre, at du får mest muligt ud af dit potentiale og lever det liv, du gerne vil.
Work-life problemer
Som “high performer typen” har du typisk mange stærke roller og funktioner både i dit professionelle og private liv. Du har høje ambitioner og en exceptionel drivkraft hele vejen rundt, og indimellem kan det sætte dig i nogle svære dilemmaer. Work-life problemer handler om den eksistentielle tvivl, tomhedsfølelse og nedtrykthed, som kan ramme dig midt i det hele.
Uanset årsag er det afgørende at tage alvorligt. For at sikre, at du kan leve et spændende og ambitiøst liv og samtidig have det godt.
På den måde handler work-life balance om langt mere end hvor og hvornår du arbejder, og om du tjekker dine mails i din ferie.
Dit personlige lederskab
At tage lederskab er en opgave, som kræver en god portion psykologisk viden. Både om mennesker generelt og om dig selv specifikt. For du er dit eget bedste redskab, og det betyder, at du ikke kan undgå indimellem at komme i problemer.
Mange gange finder du ud af det ved egen hjælp, men nogle gange kan det være rart at have en udenforstående at sparre med i et fortroligt rum. Sammen vil vi blive klogere på de ting, som spænder ben for dig i dit lederskab i konkrete situationer: hvad var på spil, hvorfor reagerede du, som du gjorde, og hvad der skal til for, at du kan håndtere situationen ?
Jo bedre du kender dig selv, også under pres, når du føler dig truet eller er på gyngende grund, desto bedre kan du håndtere de problemer, som du møder på din vej på en konstruktiv, ærlig og effektiv måde.
Har du brug for coaching eller terapi?
Coaching anbefaler jeg, når dit fokus primært er at udvikle dig professionelt. Vi vil arbejde med øget selvindsigt og forståelse af de relationer og dynamikker, som får betydning for, hvordan du kan agere og levere.
Terapi anbefaler jeg, når dine problemer stikker dybere. Du kan opleve konkrete symptomer på fysisk og psykologisk mistrivsel, få problemer i dine nære relationer og generelt opleve forringet livskvalitet.
Ofte er livet ikke så firkantet, og det kan give mening at veksle imellem de to metoder. Jeg vurderer det løbende, og vi beslutter sammen, hvilken vej vi skal gå for at få bedst effekt