Abstract: Work-life-balance handler i høj grad om at kende sine grænser i det grænseløse. Om at balancere de mange hensyn, krav og forventninger, der er i spil, når man skal kombinere roller i arbejdslivet og privatlivet. Det grænseløse giver mange muligheder, men det kan også forføre og skabe øget pres og belastning, hvis man ikke håndterer grænserne bevidst og velovervejet. Arbejdet med grænser er særligt vigtigt for vidensarbejdere, fordi kravene til og mulighederne for at strække grænserne i forhold til privatlivet og omvendt er udtalte, og derfor fokuserer artiklen på grænser i forhold til vidensarbejde. Ved at trække teori og forskning ind om ”work-life boundaries” præ- senteres en ramme til en bedre forståelse af forskellige individuelle strategier til at sætte grænser. Artiklen viser, hvordan strategierne er resultatet af konstante ”forhandlinger” mellem den enkelte og vedkommendes nærmeste leder(e), kolleger og partner, hvor konflikter og misfor- ståelse nemt kan opstå. Det handler overordnet set om, at større viden om personlige grænsestra- tegier kan give et bedre fundament for at drøfte dilemmaerne og finde gode løsninger. Det gælder både vidensarbejderen selv og organisationen, hvor ledere og HR-professionelle skal understøtte den gode balance.