#Psykologi&business
Tema: Om ekstroversion/introversion, stress og high achievers
”Jeg kan simpelthen ikke overskue at fejre min fødselsdag i år, fordi jeg ikke orker at skulle forholde mig til andre mennesker. Jeg tror simpelthen, at jeg er blevet introvert”. Udtalelsen kom fra en klient, der ellers altid havde elsket at have mennesker omkring sig. Typen, der lige arrangerer en grillaften for vennerne og en Hawaiifest for datteren samtidig med, at hun kører fuld skrald på karrieren. Og nyder det, fordi hun ganske enkelt lader op på den måde. Klassisk ekstrovert: Omgængelig, livlig og umiddelbar. Hurtig på aftrækkeren. Lever i nuet og kan blive rastløs, hvis der er for lidt variation.
Hvad var der sket? Hun havde i et lille år haft en ledende stilling på en akutafdeling og taget ekstra vagtarbejde oveni. Derudover fået sit tredje barn. Flyttet i nyt hus. En mand, der selv løb om kap med kollegerne. Egentligt ikke så underligt, at hun var begyndt at føle sig træt i selskab med andre.
Men hvorfor fejer denne kvinde alvorlige belastningssymptomer under gulvtæppet med reference til introversion? Min påstand er, at det er fordi, det er blevet moderne at definere sig selv som introvert/ekstrovert. En tendens, jeg bifalder, fordi vi begynder at snakke mere om, at vi er forskellige. Men – man kan altså ikke blive introvert! Præferencen ekstroversion/introversion er en del af vores psykologiske dna. Groft sagt er det noget, vi er født med, og som vores omgivelser har præget på forskellige måder. Det er et udtryk for, hvor du som menneske henter din energi. Men mange introverte karaktertræk fordrer adfærd, som et udmattet karrieremenneske efterspørger: Ro til koncentration og fordybelse. Muligheden for at undgå konstante afbrydelser og slippe for frustrationer over at skulle begynde forfra. Om at savne 1:1 samtaler og mindre forsamlinger. Om at hungre efter bare at være sig selv.
Der er bare afgørende forskel på, om man opfører sig ”introvert”, fordi man er totalt udmattet, eller fordi man henter sin energi herigennem. Stress er en belastningsreaktion. Vi mærker, føler og handler anderledes som konsekvens af uhensigtsmæssige omstændigheder. Stress består af: 1) fysiske symptomer som fx hjertebanken og svimmelhed, 2) psykologiske symptomer som fx nedtrykthed og koncentrationsbesvær og 3) adfærdsmæssige symptomer som fx grådlabilitet og isolation. Der er en ubalance mellem krav fra arbejde og/eller privatliv og vores ressourcer. Ingen er overmennesker, og alle kan under de rette omstændinger udvikle stress.
Vi bevæger os hele tiden på et kontinuum af mere eller mindre introvert/ekstrovert adfærd afhængig af situationen og de forventninger og ønsker, vi selv og andre har til os. Man kan skrue op og ned, og derfor kan vi også handle mere eller mindre i overensstemmelse med vores karaktertræk. Kommer vi til at leve for meget efter andres (og egne) forventninger og krav uden hensyntagen til, hvor vi henter vores energi, kan det potentielt føre til en stressreaktion. Der kan altså være en sammenhæng mellem stress og introversion/ekstroversion, men det er ikke det samme.
Pointen er, at både ekstroverte og introverte kan udvikle stress. Det er vidt forskellige udgangspunkter, selvom den adfærd, vi ser, kan snyde os. Hvis du ”håndterer” stress ved at kalde det ”introvert”, får du det dårligere. Min ekstroverte klient har netop ikke brug for mere isolation og ro, men at få kigget på rammerne i sit liv, så hun igen kan komme ud blandt mennesker og blive ladet op. Og den introverte er jo ikke socialt handicappet, men har også brug for relationer i sit liv, blot i mindre dosis og i rette sammenhænge. Derfor en opfordring til, at du funderer lidt over, om du kan kende forskel på stress og introversion/ekstroversion hos dig selv? Og hvordan håndterer du det?
(Indlægget blev trykt i JP,VIVA, den 05.10.17)